FAQ
Hvad er et pesticid?
Pesticider kaldes også plantebeskyttelsesmidler eller sprøjtemidler. De bruges til at bekæmpe ukrudt, svampsygdomme eller skadeorganismer som f.eks. insekter. Pesticider kan også være mikroorganismer.
Hvordan søger jeg om godkendelse af et pesticid?
Der er nogle krav til de informationer der kræves i en ansøgning. Der skal være oplysninger om følgende punkter:
- Identitet af plantebeskyttelsesmidlet
- Fysiske, kemiske og tekniske egenskaber af plantebeskyttelsesmidlet
- Data på anvendelse
- Analysemetoder
- Effektivitetsdata
- Toksikologiske studier og eksponeringsdata
- Metabolisme og restindholdsdata
- Skæbne og adfærd i miljøet
- Økotoksikologiske studier af plantebeskyttelsesmidlet
- Evt. yderligere informationer
Hvor lang tid gælder en godkendelse?
Hvis dit produkt er klassificeret som ”farligt” eller ”meget farligt”, kan du kun få en godkendelse i 5 år. Alle andre pesticider godkendes for 10 år ad gangen.
Hvad koster det at få godkendt et pesticid?
Prisen varierer fra land til land, ansøgningsform og fra produkt til produkt. Forskellene skyldes, at de simple ansøgningsformer ikke er så tidskrævende at behandle, da mængden af data er mindre. Tilsvarende er mængden af nødvendig data til ansøgningen af et ufarligt produkt mindre end datamængden for et farligt produkt.
|