Virksomheder, der arbejder med kemikalier, er konstant i søgelyset fra myndighederne og pressen og ikke mindst kunderne – en enkelt ulykke kan give anledning til fatalt dårlig presseomtale. Derfor er det vigtigt at arbejde systematisk med Risk Management i forbindelse med farligt gods og farlige stoffer for at sikre, at der er styr på det hele, og at de ansvarlige har den rette træning. Hvis du gerne vil være helt sikker på at din virksomhed arbejder lovligt og sikkert, er det en stor hjælp at indgå en aftale om Risk Management med en erfaren og kompetent partner. Bureau Veritas HSE er en af Skandinaviens førende rådgivere inden for området miljø- og kemikalier. Bureau Veritas HSE skræddersyer systematisk Risk Management til virksomheder, der arbejder med kemikalier. På baggrund af samarbejde med ledelsen nedsætter vores eksperter et Farligt Gods Team, der skal samarbejde med Bureau Veritas HSE om at implementere nye procedurer, uddanne medarbejdere og revidere anvisninger.
|
||||||||||||
Rådgivning om Risk Management
Tre spørgsmål er essentielle, når vi skal forklare, hvorfor virksomheden bør arbejde systematisk med risikostyring inden for farligt gods/farlige stoffer.
Er det lovligt?
Det første spørgsmål, "Gør vi det lovligt?", er nemt at besvare for virksomheder, der håndterer store mængder farligt gods i henhold til ADR/RID, for de skal have en sikkerhedsrådgiver og være registreret hos Beredskabsstyrelsen.
Men også virksomheder, der ikke er omfattet af dette krav, kan have fordel af at få gennemgået virksomheden med kritiske øjne. Farligt gods/farlige stoffer er et område, hvor der konstant kommer nye love og regler, så man risikerer let at gøre sig skyldig i en overtrædelse.
Gør vi det rigtigt?
- Handler om sikkerhed for mennesker og miljø samt økonomi og i sidste ende virksomhedens image. Et "ja" til dette spørgsmål kræver, at virksomheden gennem hele logistikkæden har fuldstændig styr på farligt gods/farlige stoffer, at medarbejderne er uddannede til opgaverne, og at håndteringen sker på den sikreste og mest optimale måde til den lavest mulige omkostning.
Hvad siger kunderne?"
- Er det vigtigste spørgsmål i relation til virksomhedens eksistens. Hvis en virksomhed ikke gør det lovligt, og ikke gør det rigtigt, er den i en situation, hvor et uheld eller en hændelse nemmere kan trække tæppet væk under den. Dårlig presseomtale kan på få timer eller dage ødelægge, hvad der er bygget op gennem årtier og medføre store økonomiske tab.
|
||||||||||||
Vi tilbyder samarbejde om systematisk Risk Management
Hvis du vil være sikker på, at din virksomhed både gør det lovligt og gør det rigtigt, er en samarbejdsaftale med os om systematisk Risk Management en mulighed. Samarbejdets omfang og varighed kan skræddersys til den enkelte virksomhed.
Samarbejdet indledes med en audit
Vi indleder samarbejdet med en audit, der gennem føres af vore erfarne konsulenter, som er eksperter inden for farligt gods og farlige stoffer. Audit omfatter hele logistikkæden i virksomheden og sætter fokus på alle ømme punkter. På basis af auditrapporten aftales mål for sikkerhedsarbejdet med virksomhedens ledelse, og der nedsættes et internt Farligt Gods Team (FGT) med Bureau Veritas HSE som mødeleder.
Der nedsættes et internt Farligt Gods Team
Teamet inddrager nøglemedarbejdere i processen og udnytter således virksomhedens egne kompetencer optimalt. I henhold til auditrapporten og de mål, som Bureau Veritas HSE og virksomhedens ledelse har aftalt, udarbejder teamet en handlingsplan for gennemførelse af de forskellige aktiviteter såsom implementering af nye procedurer, uddannelse af medarbejdere, revision af anvisninger med mere.
Der foretages løbende audits
De enkelte delprojekter gennemføres, og Bureau Veritas HSE foretager løbende audits, som danner baggrund for de opfølgende møder i FGT. Efter det første år udarbejder vi en besøgsrapport eller en årsrapport i henhold til Beredskabsstyrelsens regler. Af rapportens diagrammer vil ledelsen direkte kunne aflæse virksomhedens sikkerhedsmæssige status og se den udvikling, der har fundet sted i løbet af processen. Rapporten er dermed et værdifuldt Risk Management værktøj.
|
||||||||||||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |


